Vores rejser er kvalitet

– det skal vores systemer også være

Albatros Travel er en familieejet virksomhed, som har haft stor succes i et marked drevet af benhård konkurrence. Virksomheden er markedsleder i Norden inden for grupperejser, og den er placeret i en række lande rundt om i verden – senest med en afdeling i Polen.

I alt har virksomheden cirka 350 medarbejdere ansat – heraf sidder de 150 i København. Albatros Travel har desuden omkring 700 freelance rejseledere tilknyttet, og der kommer hele tiden nye til. Lige nu er der én person, der varetager HR-funktionen, og det stiller store krav til de omkringliggende systemer.

»Jeg hører nok til den forretningsorienterede HR-type, og derfor passer HR Managers system mig rigtig godt. Jeg har været et års tid i Albatros Travel, og jeg blev ansat med det formål at opbygge en HR-funktion. Jeg har før siddet på den anden side af skrivebordet og arbejdet meget med rekruttering, ligesom jeg også selv har prøvet at være jobsøgende. I den forbindelse stifter man bekendtskab med en række systemer og værktøjer, og det var da også med afsæt i dette, at jeg hurtigt kunne se, at HR Manager skilte sig ud. Når man står foran at skulle vælge system, er det utroligt vigtigt, at man tager afsæt i kandidatens verden. Som ansøger skal man have en god oplevelse, og her er det min vurdering, at HR Managers system skiller sig markant ud fra de øvrige udbydere,« siger Anders Mærsk, HR-chef i Albatros Travel, og uddyber:

»Vores rejser bygger på topkvalitet, og det skal vores værktøjer også. Vi kiggede på to systemer ud over HR Manager, men valget var egentlig ikke så svært. Vi har brug for en HR-platform, der skal være mere end et rekrutteringssystem, og hvor man ikke skal have en doktorgrad for at betjene det. Vi har behov for et brugervenligt system, som også medarbejdere og ledere hurtigt og let kan navigere i. Når vi har en HR-afdeling bestående af en person, skal jeg skal ikke være flaskehals i forhold til at kunne håndtere de daglige HR-opgaver.«

I sommeren 2017 blev HR Managers samlede HR-platform integreret i forretningen i Norden, som har base på hovedkontoret i København.

»Albatros Travel er en fantastisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra ord til handling. Ting går mere end stærkt, og det stiller naturligvis krav til de systemer og værktøjer, som vi anvender. Eksempelvis besluttede vi i maj at åbne kontor i Polen. I løbet af to måneder havde vi lokale og medarbejdere på plads. Den 1. januar 2018 starter vi med at gøre brug af HR Manager i Polen, og planen er, at det skal implementeres snarest her ligesom i de øvrige lande, ikke mindst til rekruttering og håndtering af vores freelance rejseledere« fortæller Anders Mærsk – og antallet af rekrutteringer underbygger dette udsagn.

I perioden 1. juli til 1. december er HR Manager blevet brugt til at behandle 512 kandidater, gennemføre 75 samtaler (varierende fra telefoninterviews til fysiske samtaler) og ansætte 15 kandidater.

Anders Mærsk giver følgende begrundelse for Albatros Travels valg af HR Manager:
  •  God kandidatoplevelse
  • Nemt at finde medarbejderdata
  • Meget brugervenligt
  • Tidsbesparende
  • Kan bruges på tværs af grænser
  • Skræddersyes til ens behov
  • Fremtidssikret – eksempelvis ift. persondataforordningen