Et video CV siger mere

end tusinde ord

28 oktober, 2015

CULT blev grundlagt i 1998 og er i dag et af de stærkeste brands i Danmark inden for energidrikke. Som udbyder af et produkt målrettet unge, er det væsentligt at være synlig ved en række events rundt om i Danmark. Og til de events er der behov for meget udadvendte profiler – det stiller naturligvis ekstra store krav i rekrutteringsøjemed.

Video CV, som er et modul i HR Manager Talent Recruiter, er et middel som i stigende grad anvendes for at sikre, at CULT får de rette profiler til deres eventcrew.
“Vi bruger i stigende omfang video CV i forbindelse med rekruttering af folk til vores eventcrew, som bl.a. dækker over vores CULT-piger og -fotografer,” siger Malene Kastrup, HR manager hos CULT, og hun tilføjer:
“Video CV er fantastisk, fordi det siger mere om kandidaten end et stykke papir, særligt når det gælder vores eventcrew, der skal være udadvendte. Det er klart, at et video CV i mange tilfælde har svært ved at stå alene, men sammen med en traditionel ansøgning giver det os et rigtig godt billede af kandidaten”.

“Det er endnu ikke obligatorisk, at kandidater skal uploade et video CV, og det skyldes ganske enkelt, at vi løbende søger rigtig mange til vores eventcrew. Stiller vi et ultimativt krav om, at kandidaten skal uploade et video CV, så kan jeg godt frygte, at vi går glip af nogle potentielle, dygtige kandidater. Lige nu er det overvejende stadigvæk de traditionelle ansøgninger, vi modtager, men video CV er helt klart fremtiden, og det fungerer rigtig godt i vores rekrutteringssystem,” fortæller Henrik Wissler Duus, event manager hos CULT.
CULT startede med at anvende HR Manager for et år siden, bl.a. efter anbefaling fra et rekrutteringsselskab, som hjælper dem med at finde de rette kandidater.
“Vores rekrutteringspartner anbefalede os for cirka et år siden at implementere HR Manager. Vi sammenlignede systemet udførligt med tre andre, hvor vi derefter valgte HR Manager. Udover at vi i dag gør meget brug af Video CV-modulet, har HR Manager også gjort, at vi i høj grad har fået strømlinet vores processer i forbindelse med behandlingen af indkomne ansøgninger,” siger Malene Kastrup.

Fakta om Cult A/S
  • Cult A/S er en dansk virksomhed med hovedsæde i Lystrup ved Aarhus. Virksomheden producerer energidrik og ciderprodukter med og uden alkohol.