Implementering af

e-rekrutteringsværktøj

– helt uden problemer

Vi kender det alle – frygten for at skifte et eksisterende it-system ud med et andet. Det er noget, der kan få ordet ’plejer’ til at spire overalt i organisationen. Men ikke hos Nordic Sugar og slet ikke, når det nye system hedder Talent Recruiter.

“Vi havde i mange år haft et e-rekrutteringssystem som faktisk kørte upåklageligt, men da udbyderen valgte at stoppe med at udvikle på systemet, fik det os til at se os om efter et nyt og mere tidssvarende system, som også var fremtidssikret. Efter at have været i dialog med flere udbydere faldt valget på HR Manager – her følte vi os trygge med det samme – ikke mindst i forbindelse med overgangen fra det gamle system til det nye. Og vi er på intet tidspunkt i processen blev skuffede. Vi er hele vejen blevet holdt rigtig godt i hånden blandt andet af en yderst kompetent implementeringskonsulent, der var 100 procent dedikeret til opgaven. Desuden har Talent Recruiter også en livechat-funktion, der gør, at man kan få svar på sine spørgsmål omgående, hvilket specielt i opstartsfasen, hvor systemet var nyt, var en ekstra tryghed. ” fortæller HR business partner Anja Berlin, der har været ansvarlig for implementeringen af det nye e-rekrutteringsværktøj.

Nordic Sugar er i dag en del af den tyske Nordzucker-koncern. E-rekrutteringsværktøjet er i første omgang blevet rullet ud i de lande, der hører under Nordic Sugar, hvilket omfatter cirka 1.200 medarbejdere i Danmark, Sverige og Finland – herunder cirka 175 mulige brugere.

“Det tog os præcist to måneder, fra vi valgte HR Manager, og til vi havde implementeret e-rekrutteringsværktøjet. Og selv om det er en løbende proces, og alle 175 ledere ikke har gjort brug af det endnu, så tyder alle indikationer på, at systemet er det helt rigtige for os. Mange af de brugere, der har gjort brug af Talent Recruiter indtil nu, har givet os tilbagemeldinger om, at systemet er tidssvarende og meget brugervenligt. Talent Recruiter giver os en række nye muligheder i forhold til vores gamle system – som for eksempel en app, der giver mulighed for at tjekke indkomne ansøgninger på smartphones, uden at man skal have computeren frem. Og sådan har det været hele vejen igennem forløbet, hvilket lederne sætter stor pris på i en travl hverdag.

Teamet bag HR Manager har været rigtig gode til at sætte sig i vores sted og lytte til vores behov – for så at komme op med den bedst tænkelige løsning til os. Det tror jeg har været en af årsagerne til at hele implementeringsprocessen har kørt uden problemer”.

Fakta om Nordic Sugar
  • De Danske Sukkerfabrikker A/S (fra 1989 Danisco Sugar Sector under Danisco og siden 2009 en del af Nordic Sugar under Nordzucker, herunder varemærket Dansukker) er en dansk sukkerproducent, som var en selvstændig virksomhed fra 1872 til 1989.