Det digitale HR #HRnextlevel

By 17. december 2018Nyhedsarkiv:

HR-markedet bevæger sig hurtigere mod et mere digitalt HR-univers end nogensinde før – især for mange af de små og mellemstore virksomheder og stadig helt op til flere tusind ansatte, som ikke er digitale endnu. Der er forskellige parametre, som medfører, at tempoet er øget markant.

Rekruttering og fastholdelse af talenter

Der sker en tydelig forandring i forbindelse med kampen om at både finde og samtidigt fastholde de bedste talenter på markedet. Flere og flere virksomheder forsøger at fange de passive kandidaters interesse, og samtidigt kræves der fuld fokus på medarbejderudvikling, hvis talenterne skal fastholdes og føle sig motiveret. Oftest sidder HR med spørgsmål som:

    • Hvordan gør vi os som firma attraktive?
    • På hvilke medier finder vi vores fremtidige talenter?
    • Hvordan tiltrækker vi de nye generationer?
    • Hvordan sikrer vi professionel opfølgning af kandidater, så vi efterlader et godt indtryk?
    • Hvorfor lykkedes vi ikke med at følge op på medarbejderudviklingssamtaler?
    • Hvordan kan vi fastholde vores medarbejdere og samtidigt udvikle deres kompetencer?

Hvis du kan nikke genkende til nogle af ovenstående spørgsmål, er du langt fra alene!

GDPR og databehandling

En anden forandring som har påvirket væksten inden for HR Tech er GDPR – den berømte nye persondataforordning, som alle efterhånden har beskæftiget sig med. De krav der stilles til databehandleraftaler, dokumentation af arbejdsprocesser, håndtering og sletning af data, logning mv. har medført, at flere og flere virksomheder har indset, at der mangler overblik og struktur.
F.eks. i dag kan virksomheder helt ned til 20 ansatte have brug for et HR-system, som hjælper til strukturering af medarbejder stamdata, dokumenter og et simpel værktøj til lederne med medarbejderudvikling.

”Dét at samle og strukturere medarbejder information kan skabe et unikt overblik – og kan være med til at videreudvikle medarbejderne i form af kompetence gennemsigtighed og opfølgning på dialog. Det er på tide, at HR tager next level #HRnextlevel.”

Når det kommer til GDPR regler, manglende overblik og ustrukturerede processer, kan HR oftest sidde med denne type spørgsmål:

    • Hvilke digitale løsninger skal jeg bruge for at være compliant?
    • Er det muligt at have både stamdata, dokumenter og medarbejderudvikling ét sted?
    • Hvordan kan vi genbruge data uden at have for mange manuelle processer?
    • Hvordan automatiserer jeg vores data-flows?
    • Kan jeg motivere mine ledere til at tage hensyn til GDPR – og hvordan?
    • Hvad er muligt med automatisk sletning af data, strukturering og logning?

HR Tech vækster

Som beskrevet, vækster HR Tech. Derfor vil et helt nyt spændende samarbejde bidrage til at løse de udfordringer, som HR sidder med til daglig.

Der er rift om talenterne, og det kræver også gode HR Tech løsninger, som kan bidrage til optimering af talentrekruttering og –udvikling. Derfor bliver der et nordisk 2019-fokus med et nyt hashtag #HRnextlevel suppleret af #HRinfront.

GDPR har også medført, at der fra nu og fremover vil blive implementeret mange digitale HR-løsninger på tværs af hele Norden – med virksomheders ønske om, at der skal styr på opbevaring af stamdata, dokumenter mm. Vi ser også, at flere og flere ønsker at implementere de bedste systemer (best of breed løsninger) inden for et givent specialist område; i samspil med synkronisering af data via åbne API’er. Vi vil gøre en forskel for HR!

Et fælles ejerskab

HR Manager er indgået et fælles ejerskab med virksomheden Webcruiter, som er en ledende leverandør af rekrutteringssystem i Norge og størst inden for offentlig sektor.

Vi har valgt at slå os sammen for at kunne tilbyde den bedste nordiske Talent Platform inden for talentrekruttering og –udvikling, både til den private og offentlige sektor.

Vores fælles vision er at løfte og vækste dette nordiske HR Tech marked – og samtidigt være HR’s foretrukne Talent Platform. Både vi og Webcruiter er nu ejet og støttet af Verdane, Nordeuropas #1 vækst investor i software og teknologi virksomheder!

Samarbejdet kommer ikke til at påvirke forholdet mellem os og vores kunder – heller ikke mellem Webcruiters og deres kunder. Derfor er dette KUN en positiv vækst strategi, som handler om sammen at blive endnu bedre til dét, vi allerede leverer i dag.

Fra venstre er Johnny Rindahl fra Verdane, Lars Chr. Ringdal fra HR Manager, Joakim Kjemperud fra Verdane og Fredrik Mæhlum fra Webcruiter.

I dag lanceres der også nogle forskellige pressemeddelelser, som du bl.a. kan læse mere om her: Læs mere.

Vi glæder os rigtig meget til det nye år med Webcruiter og Verdane – og vi er glade for at have vores kunder og partnere med på vores rejse! #HRinfront #HRnextlevel